Vi bruger cookies på www.maria-black.com til at analysere og forbedre din oplevelse på hjemmesiden. Ved at fortsætte på hjemmesiden accepterer du vores cookiepolitik. - Læs cookiepolitik - Luk

PIERCING FAQ

Er piercingsmykkerne inkluderet i prisen?

Vores piercingsession koster 300 kroner, og piercingsmykkerne er ikke inkluderet i prisen. Prisen er inklusiv en til fire piercinger per booking. Udforsk vores kollektion af piercingsmykker her.


Hvilke smykker bruger I til piercinger?

Vi piercer med smykker lavet specielt til formålet. Vores piercingsmykker består af to elementer; en ørestik og en lås. Vi piercer også med en Infinity Hinged Hoop, som egner sig perfekt til piercinger i øreflippen. Vores piercingsmykker er antibakterielle, nikkelfrie og hypoallergeniske, designet til både mænd og kvinder, i 14 karat guld. Se kollektionen her.


Kan jeg blive piercet med en huggie?

Vi kan ikke pierce med huggies. De fungerer ikke optimalt i forhold til heling processen. Huggies er dog perfekte til en piercing, som er færdighelet.


Piercer I kun ører?

Skræddersyede ørepiercinger er vores speciale! Vores piercere kan, i samarbejde med vores passionerede butikspersonale, vejlede dig i, hvordan du opnår det bedst mulige look til dit øre – baseret på både anatomi og din personlige stil. Ører er lige så unikke som snefnug, og vi går meget op i at sikre både den bedste placering samt den korrekte vinkel af piercingen i dit øre. Vi tager også unikke særtræk ved dig i betragtning; en fregne eller et ar, du vil gemme væk – eller en detalje, du vil fremhæve.


Kan jeg blive piercet med sølvsmykker fra Maria Black?

Vi piercer kun med smykker fra vores piercingkollektion, som laves i 14 karat guld. Vi piercer ikke med sterlingsølv, da det er uegnet til at pierce med. Hvorfor?

    `
  • Sølv som metal er for blødt til at pierce med. Det kan nemt blive ridset og være årsag til bakteriel infektion.
  • Der er en risiko for, at sølvet oxiderer, som kan være årsag til misfarvning.
  • Når din piercing er fuldkommen helet, kan du skifte den ud med hvilket som helst sølvsmykke efter din smag. Se vores kollektion af øreringe her.


Kan jeg blive piercet med andre smykker end dem fra Maria Black?

Vi piercer kun med smykker fra vores piercingkollektion lavet specifikt til formålet. Vores kollektion af piercingsmykker er blevet udvalgt med omhu i samarbejde med professionelle piercere. Kollektionen lever op til de anbefalede, internationale retningslinjer, når det kommer til design, sikkerhed og kvalitet.


Hvor mange piercinger kan jeg få per booking?

Du kan få op til fire piercinger per booking. Prisen er 300 kr., uanset om du vil have 1, 2, 3 eller 4 piercinger. Piercingsmykker er ikke inkluderet i prisen.


Hvor lang tid tager det at hele?

Alle heler individuelt, og din nye piercing skal have tid og fred for at kunne hele. Enhver unødvendig berøring eller tvisten af piercingen kan resultere i åbning af såret, en forhøjet risiko for infektion og en længere helingstid. En piercing i øreflippen tager som udgangspunkt 2-3 måneder at hele, den del af øret ved siden af bruskvævet tager 3-8 måneder, og selve den øverste del af øret samt området inde i øret tager 6-12 måneder. I vores plejeguide kan du finde gode tips til at hjælpe helingen godt på vej.


Hvorfor piercer I med en nål og ikke piercingpistol?

For det første er det mindre smertefuldt at pierce med en nål. Derudover er det mere sikkert i forhold til krydskontamination, og det er mindre invasivt for ørevævet. Når der bruges en piercingpistol, kan det skade vævet. Ører er lige så unikke som snefnug, og vores professionelle piercere er højt uddannede. Når der bruges en nål, er det muligt for vores piercer at sikre både den bedste placering samt den korrekte vinkel af piercingen i dit øre, samtidig med at fremhæve dine unikke karakteristika.


Kan jeg blive piercet med en Infinity Hinged Hoop i bruskvævet?

Vores Infinity Hinged Hoop piercingsmykke er egnet til piercinger i øreflippen, og vi anbefaler ikke at bruge Infinity Hinged Hoop til at pierce i bruskvævet. Helingsperioden kan tage længere tid, da smykket nemt drejer rundt i det nyligt piercede hul, hvilket kan irritere vævet. Udforsk vores piercingkollektion, som egner sig til piercinger i bruskvævet.


Har I restriktioner med henblik på alder?

Vi følger altid lovgivning og restriktioner i det pågældende land. Hvis du vil booke piercing for et barn, skal barnet være gammelt nok til at udtrykke, at vedkommende har lyst til at få piercet øret.


Kan man spontant droppe ind uden en aftale?

Ja, det kan du! Dog kan vi ikke garantere, vi har en ledig tid lige med det samme. Vi anbefaler, at du booker en aftale, så vi er sikre på, vi har tid til at pierce dig. Du kan booke din næste piercing her.


Kan jeg købe piercingsmykkerne til mine eksisterende huller i ørerne?

Vores piercingsmykker kan også fås til eksisterende piercinger. De kaldes for 1 mm. labretter.

Labretten er det perfekte valg til piercinger, hvor du ikke har planer om at fjerne smykket foreløbigt. Labretter sidder flot og sikkert på øret, hvilket er fantastisk til dig med en aktiv livsstil.


Hvad skal jeg gøre, hvis min piercing får en infektion eller hæver meget?

Skulle du - mod al forventning - opleve nogle problemer, komplikationer, hævelse eller lignende, er vi klar til at hjælpe dig. Du kan læse vores pleje-guide her.

Er du i tvivl om noget, kontakt da dit nærmeste Maria Black Piercing Studio eller en lokal, professionel piercer for yderligere inspektion.

Disse er de typiske tegn på infektion:

  • Følelse af utilpashed
  • Høj feber
  • Uklar væske/sekret
  • Fortsat eller forøget smerte
  • Øget rødme
  • Yderligere hævelse
  • Tiltagende varmefornemmelse i det piercede område

Fjern ikke dit piercingsmykke, før du har rådført dig med en professionel piercer eller læge.